Confrere: Den uventede rygvind

Janni Møller Thomsen, Nov 29, 2021

Norske Confrere mødte i længere tid modstand, når de argumenterede for, at deres platform kunne optimere flere dele af sundhedsområdet i Norge ved at indføre videokonsultation for eksempelvist læger og psykologer, men så kom der en uventet og uønsket gæst, der ændrede holdningen og gav en voldsom efterspørgsel.

Der er selvfølgelig tale om Covid19-pandemien, der pludselig ændrede holdningen til, hvad der er muligt at gennemføre online, når alternativet er, at det ikke bliver gennemført overhovedet. Confreres CEO Svein Yngvar Willassen tilbyder nu platformen på 10 sprog, og flere er på vej, men det kræver én vigtig ting: e-ID.

”Ofte er det en 1 til 1 samtale, du som sundhedsfaglig person skal have med en borger, og der er det vigtigt, at du ikke støder på andre, eller der sker fejl. Du er også online nødt til at vide, det er den rigtige person, du sidder overfor,” forklarer Svein, der fortsætter:

”Det skulle altså være en videoløsning, hvor den professionelle har fuld kontrol over, hvem de lukker ind i samtalen, og her blev verificering og login med BankID essentielt.”

Confrere CEO, Svein Yngvar Willassen

Svein Yngvar Willassen havde allerede erfaring med videomøder fra Whereby.com, som han også står bag, men platformen var ikke sikker nok. Ingen andre skal kunne logge på en videokonsultation mellem en borger og sundhedsfagligt personale. ”Ideen var fra start, at patienten skulle kunne bruge et af de identitetssystemer, som vi allerede har introduceret i de nordiske lande,” forklarer han og uddyber:

”Uden det skal blive for teknisk, så skulle det være et sikkert værktøj på det, vi kalder sikkerhedsniveau 4, og det kan et almindeligt link med login ikke opnå.”

Den gode løsning lå lige til højrebenet for Svein: Norsk BankID, da det allerede var velkendt for nordmændene at benytte.

”Vi har vænnet os til, at BankID er noget, vi har tillid til, så vi benytter det uden at spekulere over det. Samtidig giver det et lag af autoritet og noget mere officielt over sig. Det skaber en god tryghed for brugerne.”

Men i 2018 var der stadig skepsis omkring brugervenlighed. ”Kan jeg finde ud af det tekniske og kan mine borgere?” lød et af de mest gængse spørgsmål.

”De troede egentligt på, at det kunne være en god løsning, men de troede ikke på, at video ville skabe et personligt møde mellem dem og borgerne.”

Men så ramte Coronapandemien, hvilket blev et vendepunkt for Confrere.

”Det væltede ind med ordrer til os. Det var næsten en chokerende oplevelse, for pludselig skulle alle læger og psykologer have videosamtaler, og skepsis var forsvundet.”

Helt fra Confreres spæde begyndelse var det vigtigt at finde en e-ID leverandør, der ligesom Confrere selv havde entreprenør-ånd. Det fandt de hos Criipto.

”Criipto var stærke på dokumentation modsat mange af konkurrenterne, og vi skulle ikke møde fysisk op og udfylde en masse papirer. Vi kunne oprette os på sitet, og så var vi i gang. Det var gjort så nemt,” erindrer Svein og uddyber:

”Vores filosofi har altid været, at hvis man har evnerne, så skal man bare køre på, og samme ånd møder vi hos Criipto, ligesom vi modtog hurtige svar af høj kvalitet, når vi stødte på udfordringer, og da vi så i 2020 blev væltet af efterspørgsel, så var Criiptos udviklere tilgængelige og nemme at forhold sig til.”

Criipto leverer både norsk BankID, svensk BankID og dansk NemID og MitID til Confrere.

Mød Confrere på confrere.dk.


Er du interesseret i at høre mere om MitID? Meld dig til et af vores webinarer i dag eller gå direkte til sign up øverst på siden her.